Værd at vide

Information til nuværende lejere

Her på siden vil du som beboer, kunne læse information, som knytter sig til lejemålet. Brug nedenstående menuen til, at finde netop de informationer du søger.

Information ved indflytning

Hvordan får jeg et værelse?

For at komme i betragtning til et værelse, skal du kontakte os på info@Royalbolig.dk med dine bolig ønsker. Dermed bliver du tilføjet i vores venteliste over boligsøgende personer. Såfremt vi er i stand til at tilbyde dig et værelse, vil vi kontakte dig direkte for at aftale en dato for fremvisningen.

 

Hvordan indgår jeg en lejekontrakt?

Er du efter fremvisningen af lejemålet interesseret i at indgå en lejekontrakt, beder vi dig meddele din interesse til kontoret. Er vi fortsat i stand til at tilbyde dig lejemålet, vil vi hurtigst muligt fremsende en lejekontrakt til underskrivelse. Vi opfordrer dig til at gennemlæse lejekontrakten grundigt og kontakte kontoret hvis du har ubesvarede spørgsmål til kontraktens indhold.

Lejekontrakten fremsendes i to eksemplarer. Du skal underskrive begge lejekontrakter og returnere dem til os senest 1 uge fra modtagelsen. Du modtager efterfølgende det ene eksemplar af lejekontrakten med vores underskrift. Kontrakten er ikke gyldig før du har modtaget vores underskrevne eksemplar.

Vær venligst opmærksom på at lejekontrakten er betinget af at du senest 4 uger før overtagelsen af lejemålet har indbetalt depositum, forudbetalt leje samt husleje i henhold til kontraktens §4. Har du ikke foretaget indbetalingen, bortfalder lejekontrakten uden yderligere varsel.

 

Hvor meget skal jeg betale forud for overtagelse?

Lejemålets ikræfttræden er betinget af at du senest 1 uger før overtagelsesdatoen af lejemålet har indbetalt:

  • Depositum (normalt svarende til 1 mdr. husleje)
  • Første måneds husleje

Har du ikke foretaget indbetalingen, bortfalder lejekontrakten uden yderligere varsel.

Hvorfor skal jeg betale depositum?
Dit depositum tjener til sikkerhed for vedligeholdelsesomkostninger og eventuelt tab husleje. Rest depositum kan først udbetales, når regninger for udførte vedligeholdelsesarbejder efter fraflytning er modtaget.